Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tidslinje over Grindsted-forureningerne

Læs om den historiske udvikling i Grindsted-forureningerne fra 1924 og frem til i dag.

  • 1924

    • Grundlæggelse af Grindstedværket

      Grindstedværket grundlægges. I starten producerede værket primært organiske kemikalier. Senere bliver produktionen udvidet til at omfatte vitaminpiller og lægemidler. 

    • Udledning af urenset spildevand

      Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å. 

  • 1934

    • Deponering af restprodukter

      I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.

  • 1940'erne:

    • 1944: Formodet forurening af drikkevand

      Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

    • 1946: Forurening af Grindsted Å

      Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt. 

  • 1950'erne

    • 1955: Lukning af friluftsbad

      Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke pga. stadigt dårligere vandkvalitet. 

    • 1956: Deponering af spildevand i Kærgård Klitplantage

      Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage. 

  • 1960'erne

    • 1962: Deponering af affald på losseplads

      Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975. 

    • 1968: Tilførsel af kviksølv

      Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.

  • 1970'erne

    • 1971: Anlæggelse af Grindsted Engsø

      Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.

    • 1972: Udledning til Grindsted Engsø

      Grindstedværket udleder spildevand, kølevand og overfladevand fra produktionen til Grindsted Engsø.

  • 1990'erne

    • Forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads

      DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

  • 2000'erne

    • 2006: Tydelig påvirkning af kemikalier

      Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.

  • 2010'erne

    • 2010: Undersøgelse af banegravdepotet

      En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.

    • 2011: SALG AF GRINDSTEDVÆRKET

      Danisco sælger Grindstedværket til amerikanske DuPont.

    • 2012: AFSKÆRMNING AF BANEGRAVSDEPOTET

      Region Syddanmark beslutter at lægge ren sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i
      kontakt med forureningen.

    • 2014: Regionerne får ansvaret for overfladevandsforureninger

      Regionerne får ansvaret for forureninger af fjorde, åer, søer og havvand i de tilfælde, hvor forureningen stammer fra en jordforurening. Det betyder et skift i indsatsen i Grindsted. Frem til 2014 handlede indsatsen alene om at sikre indeklimaet i boliger samt drikkevandsindvinding. Fra 2014 er indsatsen udvidet til også at forbedrede en oprensning de steder, hvor jordforureningen truer fx Grindsted Å. 

    • 2018: Sundhedsundersøgelse i Grindsted

      Region Syddanmarks politikere beslutter at få undersøgt, om det er forbundet med en større sygdomsrisiko at bo tæt ved de omfattende forureningerne i Grindsted. Både nuværende og tidligere Grindsted-borgere indgår i undersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed står for. Undersøgelsen foregår ved at sammenligne Grindsted-borgernes sygdomshistorik med borgere i sammenlignelige byer uden større kendte forureninger. I alt indgår der anonymiseret sundhedsdata fra over 600.000 danskere i undersøgelsen. Resultatet viser entydigt, at det ikke medfører en øget sundhedsrisiko at bo i Grindsted. 

  • 2020'erne

    • 2020: Videregående undersøgelse på Grindsted gamle losseplads

      Undersøgelsen viser, at der i lossepladsens nordøstlige hjørne findes et grubeområde, hvor der især er deponeret affald fra det tidligere Grindstedværket. Grubeområdet udgør et areal på ca. 3 hektar og indeholder en forurenet jordmængde på i alt 170.000 m3 svarende til 268.000 tons. Forureningen består bl.a. af  ca. 2,5 tons klorerede opløsningsmidler, ca.  71 tons farmaceutiske stoffer og ca. 24 tons kviksølv.  

    • 2020: Folketinget bevilliger 630 mio. kr. til generationsforureningerne

      På finansloven for 2020 afsætter forligspartierne 630 mio. kr. over fem år til indsatsen mod de ti generationsforureninger. I 2023 skal der forhandles økonomi til opgaven fra 2025 og frem. 

    • 2021: Region Syddanmark vil rense op ved Grindsted Å i 2025

      Regionsrådet vedtager en tidsplan, der skal sikre, at en oprensning af forureningen ved Grindsted Å kan begynde i 2025.

    • 2021: Grindstedværket skifter navn til IFF efter fusion med DuPont

      Grindstedværket skifter atter navn efter en fusion af DuPonts og IFF's fødevare og ingrediens-afdelinger. IFF bliver det videreførende navn.